Delingen af Cypern

Delingen af Cypern (græsk: Διχοτόμηση της Κύπρου, tyrkisk: taksim, fransk: la partition de Chypre) også kaldet Cypern-konflikten og Cypern-spørgsmålet, vedrører de facto-delingen af øen i tre særskilte enheder - geografisk, kulturelt og politisk.

Siden sommeren 1974 har en demarkationslinje adskilt:

• EU-medlemmet Republikken Cypern - hvor flertallet af indbyggerne tilhører den etnolingvistisk gruppe, græsk-cyprioter, hvoraf næsten 790.000 indbyggere i 2006 var fordelt på 5.510 kvadratkilometer. De taler sproget græsk-cypriotisk.
• Den Tyrkiske Republik Nordcypern, ofte kaldet Nordcypern, der kun er anerkendt af et land: Tyrkiet. Nordcyperns befolkning består hovedsagelig af tyrkere og tyrkisk-cyprioter (ca. 265.000 indbyggere i 2006 fordelt over 3.355 kvadratkilometer), der taler tyrkisk og tyrkisk-cypriotisk.

Øen havde gennemgået en periode med osmannisk politisk og kulturel dominans, hvor et betydeligt antal tyrkere immigrerede. Så tidligt som i 1931, udbrød der oprør - Oktovriana (græsk: Οκτωβριανά) - mod Storbritanniens overherredømme. I 1950 blev den første folkeafstemning afholdt, om at knyttes til Grækenland, men resultatet blev ikke taget til følge af Storbritannien.

Trods øens selvstændighed i 1960, og forsøg på at danne en bi-communautaire-regering, nåede spændinger mellem de to etniske grupper højdepunktet, ved kupforsøget i 1974 og den tyrkiske indgriben deraf.